shopo.dk

CDON anmeldelser: Er det en troværdig side?

CDON har et stort udvalg af billige varer, men kunderne er ikke tilfredse med leveringstiden og kvaliteten. Skal du bestille varer ved dem? Læs mere her, så du tager den rigtige beslutning for din situation.

CDON startede som en side, der solgte CD’er, DVD’er og andet i den dur. Det er siden blevet til en markedsplads med sælgere fra hele verden. Dette skift har gjort, at siden er blevet mere upopulær, da den er sværere at gennemskue.

Det er ikke længere CDON, som sender alle varer, for det er derimod sælgere fra hele verden, som kan være svære at kommunikere med, hvis der er problemer.

Er det besværet værd?

Jeg kan læse, at kunder, på sider som Trustpilot, er splittede. De fleste anmeldelser er enten meget positive, hvor alt gik fint, eller meget negative, hvor der var lang ventetid, manglende varer og ekstra udgifter til told.

Det kan være svært at gennemskue, hvor varerne sendes fra, og det er derfor svær at forudsige, om der kommer en ekstra regning fra tolden. Derfor er der mange, som ikke anbefaler CDON, da det kan være en besværlig affære at handle ved dem.

Hvordan undgår man told på CDON?

Jeg kan se, at tolden er det store problem for mange tidligere kunder. Det tager lidt ekstra tid, men det er muligt at regne ud, om der kommer told på din pakke.

Den nemmeste måde, at undgå told på, er ved at tjekke, hvor hver vare sendes fra. Tryk ind på sælgerens profil. Her kan du normalt se, hvor de befinder sig. Er det et land udenfor EU, så er der en stor risiko for, at varerne fanges i tolden. Det betyder, at man skal betale ekstra, før de sendes videre, og det resulterer også i en længere leveringstid.

Vil du som kunder undgå told på varer fra CDON, så vælge sælgere baseret i EU.

Mange anmeldelser giver overblik

Hvis en side kun har få anmeldelser, kan de være svære at regne med. CDON har over 13.000 anmeldelse bare på Trustpilot alene.

Gennemsnittet er 2,7 stjerner ud af 5. Jeg vil mene, at man med denne store mængde anmeldelser får et godt overblik over, hvordan det faktisk er at handle ved CDON.

Ofte stillede spørgsmål

Er CDON et dansk firma?

Nej, det er svensk. Men deres varer sendes fra hele verden. Tjek altid den enkelte sælger.

Er CDON en sikker side?

Ja, den er ikke farlig, men det garanterer ikke en god oplevelse. Mange oplever lange leveringstider og dårlig kvalitet.

Kommer der told på mine varer?

Kun hvis de bliver sendt fra udenfor EU. Gør de det, så kommer der ofte told på. Det forlænger også leveringstiden.

Er CDON nemme at klage til?

Ja og nej. Man kan nemt skrive, men man skal kontakte den enkelte sælger, og der kan være lang svartid. Mange kunder oplever, at de ikke får svar. Kontakt dem med det samme, hvis noget er galt med din ordre.