Australien har en flydende valutakurs, hvilket betyder, at bevægelser i den australske dollarkurs bestemmes af efterspørgslen efter og udbuddet af australske dollars på valutamarkedet. Der er en række faktorer, der påvirker efterspørgsel og udbud på dette marked. Nogle faktorer har langsigtede effekter på værdien af den australske dollar, mens andre påvirker dens værdi over kortere perioder. Denne forklaring fremhæver nogle af de vigtigste drivkræfter bag den australske dollarkurs. Den diskuterer også valutaintervention og de omstændigheder, hvorunder Reserve Bank of Australia (RBA) kan beslutte at intervenere på valutamarkedet.
En valutakurs er værdien af en enhed af en valuta i forhold til værdien af en anden valuta (eller gruppe af valutaer). For eksempel er værdien af den australske dollar (AUD) i forhold til den amerikanske dollar (USD) ofte forkortet til AUD/USD. Den måler, hvor mange amerikanske dollars der kræves for at købe en australsk dollar. For eksempel, hvis AUD/USD-vekselkursen er 0,75, betyder det, at USD 0,75 (eller 75 amerikanske cents) kan veksles til en betaling på AUD 1 (eller $1 australsk). Når værdien af den australske dollar stiger i forhold til en anden valuta, ‘styrker’ den. Når den falder i værdi, ‘falder’ den. (For mere information om måling af valutakurser og deres effekt på den australske økonomi, se Forklaring: Valutakurser og deres måling og Forklaring: Valutakurser og den australske økonomi.)
Længeresigtede drivere
strong>
Renteforskelle og kapitalstrømme
Australiens renteforskelle måler forskellen mellem renter i Australien og renter i andre økonomier. Renteforskellen er en vigtig drivkraft for efterspørgslen efter og udbuddet af australske dollars. Det er også en vigtig drivkraft for kapitalstrømme, som måler de penge, der strømmer ind i og ud af Australien til investeringsformål. (Se Forklaring: Betalingsbalancen.)
For den australske dollar er fokus typisk på forskellen mellem australske renter og renter i de store avancerede økonomier, såsom USA (USA), Europa og Japan. Fordi renteforskellen er en central drivkraft for valutakurser, spiller RBA’s pengepolitiske beslutninger en nøglerolle i at påvirke valutakursen. (Se Explainer: The Transmission of Monetary Policy and Explainer: Bonds and the Yield Curve for en diskussion af, hvordan pengepolitikken påvirker renten og valutakursen.)
Alt andet lige en stigning i australske renter kurser medvirker til, at valutakursen er højere end ellers. Hvis de australske renter stiger i forhold til renterne i USA, Europa eller Japan, bliver australske aktiver, der betaler renter (såsom statsobligationer), mere attraktive for udenlandske investorer, såvel som australske investorer, der kan investere i udlandet. Dette skyldes, at disse aktiver nu betaler en højere rente end tidligere. Hvis udenlandske investorer køber flere australske aktiver, flyder flere penge ind i Australien. Dette fører til øget efterspørgsel efter australske dollars. Derudover, hvis australske eller udenlandske investorer foretrækker at besidde flere australske aktiver end ellers (i stedet for at købe oversøiske aktiver), flyder færre penge ud af Australien. Dette fører til et fald i udbuddet af australske dollars. Både øget efterspørgsel og reduceret udbud af australske dollar understøtter en appreciering af den australske dollarkurs.
Effekt af en stigning i Australiens renteforskel
I modsætning hertil er et fald i australske renter medvirker til, at valutakursen er lavere end ellers. Når australske renter falder, i forhold til renter i andre avancerede økonomier, bliver australske aktiver mindre attraktive for udenlandske investorer og australske investorer. Efterspørgslen efter australske aktiver falder, hvilket fører til et fald i efterspørgslen efter australske dollars og en stigning i udbuddet. Begge disse faktorer fører til en depreciering.
Mens renteforskellen er en vigtig faktor for kapitalstrømme og den australske dollar, har andre faktorer også betydning for investorerne, når de skal beslutte, hvordan de skal allokere deres investeringer, som f.eks. risiko ved at investere i Australien i forhold til andre økonomier.
Byttevilkår og råvarepriser
Der har været en tæt sammenhæng mellem bytteforhold og værdien af australske dollar over en længere periode. Handelsbetingelserne måler forholdet mellem eksportpriser og importpriser. Generelt er en stigning i bytteforholdet forbundet med en appreciering af den australske dollar, mens et fald i bytteforholdet er forbundet med en depreciering af den australske dollar.
Råvarepriserne har en stor indflydelse på bytteforholdet (råvarer er varer som jernmalm, naturgas og landbrugsprodukter). Dette skyldes, at råvarer tegner sig for en stor del af Australiens eksport, og bevægelser i råvarepriserne resulterer i bevægelser i eksportpriserne. Eksempelvis fører en stigning i prisen på jernmalm typisk til højere eksportpriser og en stigning i bytteforholdet. Højere råvareeksportpriser betyder, at der kræves flere australske dollars for at købe den samme mængde af Australiens råvareeksport (se boks nedenfor om ‘Handelspriser og mængder’). Dette er forbundet med en stigning i efterspørgslen efter australske dollars og en stigning. Den australske dollar omtales faktisk ofte som en ‘råvarevaluta’.
Råvarepriser og byttevilkår kan også påvirke den australske økonomi gennem øgede investeringer. Når råvarepriserne stiger, kan eksportører beslutte at investere i at udvide deres produktionskapacitet for at drage fordel af højere eksportpriser. Denne investering er typisk blevet finansieret af penge (kapital), der strømmer til Australien fra udlandet, hvilket understøtter efterspørgslen efter australske dollars og kan føre til en appreciering.
Under mineinvesteringsboomet, en meget stor stigning i råvarepriserne fra midten af 2000’erne frem til 2013 førte til store tilstrømninger af udenlandske investeringer for at hjælpe med at udvide produktionskapaciteten i Australiens ressourcesektor. Den australske dollar apprecierede betydeligt i denne periode og nåede et rekordhøjt niveau på 1,10 A$ over for den amerikanske dollar i 2011. Dette afspejlede den øgede efterspørgsel efter australske dollars og de mere positive økonomiske udsigter for Australien i forhold til andre lande. (Se Explainer: Australia and the Global Economy – The Terms of Trade Boom for en detaljeret diskussion af mineboomet og hvordan et højere bytteforhold påvirker valutakursen og den australske økonomi.)
International handel
Australske dollars købes og sælges også for at lette den internationale handel med varer og tjenesteydelser. Når australiere eksporterer (eller sælger) varer eller tjenester til en oversøisk køber, køber den oversøiske køber australske dollars for at betale eksportøren (forudsat at eksporten betales i australske dollars). Som følge heraf øger en stigning i efterspørgslen efter australsk eksport også efterspørgslen efter australske dollars på valutamarkedet og en appreciering af den australske dollar.
Omvendt, når australiere importerer (eller køber) varer og tjenester. fra en oversøisk sælger sælger den australske importør australske dollars for at få udenlandsk valuta til at betale den oversøiske sælger. I dette tilfælde, når australiere efterspørger mere import, øges udbuddet af australske dollars på valutamarkedet, og den australske dollar falder.
Priser og inflation
Teorien om købekraftsparitet (PPP) forbinder valutakursniveauet med prisniveauet mellem økonomier. PPP tyder på, at valutakurserne over tid tilpasser sig, så prisen på en identisk kurv af varer og tjenesteydelser er den samme i alle to lande. For eksempel, hvis varer og tjenester i Australien er dyre i forhold til de samme varer i andre økonomier, vil efterspørgslen efter australske varer og tjenester over tid falde. Dette sænker efterspørgslen efter australske dollars og får den australske dollar til at depreciere (som forklaret ovenfor). En lavere værdi af den australske dollar reducerer derefter prisen på australske varer og tjenester for udlændinge, som nu kræver mindre af deres egen valuta for at købe australske varer og tjenester. PPP siger, at denne tilpasningsproces bør finde sted, indtil australske varer og tjenester ikke længere er dyre i forhold til dem i andre økonomier.
For at se PPP-teorien i aktion, tag et kig på The Economist-magasinets ‘Big Mac Index ‘. Big Mac-indekset relaterer valutakursen i mange lande til den relative pris på en Big Mac-hamburger, en vare, der er tilgængelig næsten overalt i verden.
Kortsigtede drivere
Over kortere perioder eller på daglig basis kan værdien af den australske dollar bevæge sig tæt sammen med en række forskellige faktorer, herunder ændringer i risikosentiment og spekulation.
værdien af den australske dollar følger bevægelser på andre finansielle markeder og ændringer i ‘risikosentiment’ (hvor meget risiko investorer er villige til at påtage sig i deres investeringer). Hvis f.eks. investorer føler, at udsigterne for økonomisk vækst er mere positive end tidligere, vil de være parate til at påtage sig mere risiko. Ofte falder dette sammen med en stigning i efterspørgslen efter australske dollars. Det observeres, at investorer på andre finansielle markeder reagerer på lignende måder på ændringer i risikosentiment, såsom på globale aktiemarkeder. Det betyder, at bevægelser i den australske dollarkurs stort set har fulgt dem, der er observeret på de globale aktiemarkeder på forskellige tidspunkter. Typisk stiger den australske dollar, når kurserne på de globale aktiemarkeder stiger, og falder, når kurserne på aktiemarkederne falder. Investorer kan også spekulere i fremtidige bevægelser i valutakursen af en række årsager og købe og sælge australske dollars for at opnå fortjeneste, hvilket påvirker valutakursen.
Markedsfunktion og valutaintervention
RBA’s tilgang til valutamarkedsintervention har udviklet sig i løbet af de sidste 30 år, efterhånden som det australske valutamarked er modnet. På trods af at have en flydende valutakurs, kan RBA stadig intervenere på valutamarkedet. Det kan beslutte at gøre det, hvis markedet bliver uordentligt eller dysfunktionelt, eller hvis den australske dollar bliver groft skævt i forhold til en værdi antydet af Australiens økonomiske fundamentale forhold. Indgreb fra RBA er blevet mindre hyppigt over tid og mere målrettet. RBA intervenerede sidst på valutamarkedet i 2007-08 under den globale finanskrise, da den købte australske dollars. Dette var som svar på beviser på, at store, hurtige deprecieringer i den australske dollar havde ført til overdreven volatilitet i valutakursen. Markedet var med andre ord ‘dysfunktionelt’.
Markedsdysfunktion kan opstå, når skarpe ændringer i efterspørgsel eller udbud får markedet for australske dollar til at blive ‘ensidigt’. Et ensidigt marked betyder, at antallet af sælgere langt overstiger købere for australske dollars, eller omvendt. I dette miljø kan den australske dollar blive ustabil; det vil sige, at den meget hurtigt kan stige eller falde med et stort beløb. For eksempel kan en kraftig stigning i udbuddet af australske dollars til valutamarkedet skyldes, at sælgere af australske dollars har svært ved at finde købere til en aftalt pris. I dette tilfælde kan den australske dollar depreciere et stort beløb på kort tid.
Dysfunktionelt valutamarked
Valutaintervention fra RBA kan hjælpe med at reducere volatilitet og forbedre markedsfunktionen ved at balancere markedets ensidighed. RBA kan købe eller sælge australske dollars, typisk i bytte for amerikanske dollars, for at påvirke udbud og efterspørgsel på valutamarkedet. Til dette formål forvalter RBA en portefølje af valutareserver. For en historie om RBA’s indgreb i valutamarkeder og flydningen af den australske dollar, se RBA Bulletin-artiklen om Understanding Exchange Rates and Why They Are Important og tidligere guvernør Stevens’ tale om The Australian Dollar: Thirty Years of Floating.